Velkommen


hos Dyhrs Hundesalon, Skovmøllevej 4 B, Myrup, 4700 Næstved.


Jeg kan tilbyde professionelt klip af hunde på op til 14 kg.


Ring endelig og få en snak med mig på tlf. 20 67 13 00


Mit navn er Gitte Dyhr og jeg er den glade ejer af Dyhrs Hundesalon.


Dyr og i særdeleshed hunde har altid været min store passion, og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden en eller flere hunde. 


Min interesse for pelspleje opstod, da jeg for snart 11 år siden købte min første og meget pelsrige Bichon Havanais.


Det har ført til, at jeg nu har taget uddannelsen som hundefrisør og blev færdiguddannet i 2024. Samtidig har jeg åbnet min egen hundesalon i forbindelse med mit private hjem.


I min salon lægger jeg vægt på at alt foregår roligt, og jeg har derfor kun en hund i salonen ad gangen. Ligeså bruger jeg ikke galge når jeg ordner jeres hund, til gengæld får den masser af ros, kys og kram.


Jeg glæder mig til at tage imod dig og din hund og jeg vil gøre mit allerbedste for, at din hund får en tryg og positiv oplevelse.





TIPS




Må jeg blive i salonen:

Din hund vil nemt blive distraheret, hvis du er til stede i salonen, mens din hund bliver klippet. Jeg fraråder derfor, at du bliver, mens hunden klippes.


Hvor lang tid tager det:

Det er svært at sige helt præcist, idet det afhænger af pelsens beskaffenhed og hundens samarbejdsvilje. Regn med op til 2-3 timer. Jeg ringer 1/2 time før din hund er klar til afhentning.


Aflevering af din hund:

Det er vigtigt, at din hund er godt luftet inden den kommer, og helst er så tør som muligt. Hunden skal føres i snor, så den ikke smutter ud, hvis døren åbnes af en anden kunde.

Når du afleverer din hund får vi en snak om dine ønsker, og hvad der er muligt.


Filter og knuder i pelsen:

Hunden skal være godt børstet og udfiltret før den kommer i salonen. Det gør oplevelsen mere sjov og rar for din hund. Er din hund meget filtret, vil det koste dig et filtergebyr. Vi finder sammen ud af hvad der er brug for, da en meget kort nedklipning kan være nødvendig den første gang til vi får styr på pelsen. Din hunds velbefindende og komfort er det vigtigste for mig.


Udstilling:

Jeg klipper ikke hunde til udstillingsbrug.


Feed-back:

Fortæl mig endelig, hvis du har andre ønsker eller er utilfreds med klipningen, så jeg kan gøre mit bedste for at rette op på det, og du kan få dine ønsker opfyldt fremadrettet.


Aflysning:

Aflysning af tid skal ske på tlf. 20671300 senest 24 timer før din aftale. Ved udeblivelse eller for sen afmelding, opkræver jeg et gebyr på 50% af behandlingens pris.


Ansvar:

Når du afleverer din hund i salonen er det på eget ansvar. 


Betaling:

Jeg modtager Mobilepay og kontanter.

Priser

Bemærk at priserne er vejledende og kan variere alt efter race, kvaliteten af pelsen, tidsforbrug, sværhedsgrad, frisure og hvor velfriseret din hund er hjemmefra.

Den endelige pris, vil først kunne blive oplyst efter endt behandling af hunden.


Ved trimmeracer ring og spørg om pris.




Mini hunde op til 3 kg max. inkl.


  • Bad, føntørring
  • Klip med maskine og saks
  • Negleklip og øreplukning/rensning
  • Tidsforbrug ca. 2 timer
  • Kort klip 750, Lang klip 850




Lille hund fra 3-10 kg. inkl.


  • Bad, føntørring
  • Klip med maskine og saks
  • Negleklip og øreplukning/rensning
  • Tidsforbrug ca. 2-3 timer
  • Kort klip 850, Lang klip 950




Mellemstørrelse hund 10-14 kg. inkl.


  • Bad, føntørring
  • Klip med maskine og saks
  • Negleklip og øreplukning/rensning
  • Tidsforbrug ca. 3-4 timer
  • Kort klip 950, Lang klip 1050




Andre ydelser:


  • Tømning af analkirtler 100 kr.
  • Tandbørstning 50 kr.
  • Negleklip 100 kr.
  • Pote og negleklip: 250 kr.
  • Lille tur inkl. vask og føn, poteklip, negleklip, klip ved øjne og sanitære områder fra 500 kr.  og efter størrelse
  • Filtertillæg på 100-200 kr. efter tidsforbrug.
  • Filtret nedklip tillæg på 200 kr. i forhold til kort klip prisen - dvs. pelsen er så filtret, at eneste løsning er klipning under filter 1-3 mm.


    Booking


    Du er meget velkommen til at ringe til mig for at aftale en tid på tlf. 20 67 13 00. Jeg modtager udelukkende kunder efter forudgående aftale.


    Ring også gerne til mig, hvis du har spørgsmål.


    Hvis jeg ikke lige tager telefonen, så indtal en besked på telefonsvareren, så ringer jeg tilbage snarest.


    Afbud skal ske 24 timer før aftalt tid, ellers vil der blive krævet et gebyr på 50% af behandlingens pris.


    Når du booker en tid hos mig, er du indforstået med, at det er på eget ansvar. 


    Jeg arbejder p.t. på at få en online booking løsning.


    Åbningstider mandag-fredag 8.00-15.30 eller efter aftale.









    Find mig